Vælg Achensee, og du er garanteret en spændende, sportslig og sjov ferie. De mange tilbud sørger for, at der er noget for både familier, singler og 50+ generationen.

Fem maleriske byer (Pertisau, Maurach, Achenkirch, Steinberg og Wiesing) rundt om den krystalklare Achensee, de imponerende Karwendel- og Rofan-bjerge samt utallige fritids- og rekreationstilbud udgør tilsammen ferieparadiset ved Tyrols største sø...
 

VANDSPORT PÅ TYROLS STØRSTE SØ

Achensee tiltrækker både vandsportsudøvere og solhungrende gæster. Med en længde på ni kilometer byder søen - som den eneste i Tyrol - på de helt ideelle vand- og vindforhold til både sejlads, surfing og kitesurfing.

Den enestående kombination af imponerende bjerge og krystalklart vand har gennem adskillige år fået Achensee til at stå mange vandsportsudøveres hjerte nær. Achensee er kendt som et perfekt sejl- og surfområde i hjertet af Alperne, og med sit umiskendelige turkisblå vand, den enestående panoramaudsigt og den bedst mulige infrastruktur er Achensee hvert år et sommerparadis for sportsfolk og livsnydere.